Ydelser
Vetting
Vetting er det engelske ord for sikkerhedsundersøgelser, som kan foretages fra personniveau op til virksomhedsniveau.
CC Consilium er erfarne konsulenter i forhold til gennemførsel af sikkerhedsundersøgelser af personer. Det kan være personer i særlig betroede stillinger, som arbejder med sensitive informationer eller som har adgang til systemer med følsomme oplysninger.
I CC Consilium foretager vi grundige samtaler med fokus på at afdække eventuelle risici og særlige sikkerhedsmæssige sårbarheder eller forbehold forbundet med ansættelse af den pågældende person.
CC Consilium har en særlig indsigt i området, qua mangeårig erfaring fra forskellige offentlige instanser og organisationer.
Assessment, psykologisk screening og personvurdering
CC Consilium foretager assessment af ledere og medarbejdere, som en del af rekrutteringsprocessen for virksomheder og organisationer.
Herunder også med særlige fokusområder, som kan være afgørende for stillingen og dermed for virksomheden, fx diskretion, psykisk robusthed eller loyalitet.
Assessmentprocessen består af testning ved psykometriske værktøjer, spørgeskemaer og interviews med to forskellige psykologer, i forhold til at sikre en grundig, professionel, objektiv og nuanceret vurdering. Vi afdækker potentiale, styrker og udviklingspunkter.
CC Consilium har over 20 års erfaring med målrettet assessment i både offentlige og private virksomheder og organisationer.
Grundigheden vurderes afgørende i forhold til at sikre virksomheden en succesfuld rekruttering af kandidaten og minimere risikoen for fejlansættelser.
Ledelses- og personudvikling
CC Consilium varetager ledelsesudviklingsforløb og coachingopgaver af teams, medarbejdere og ledere.
Konkret kan det fx være udviklingsforløb med en chef- eller medarbejdergruppe, som har brug for afklaring af de forskellige roller i organisationen, og fokus på de færdigheder, motiver og værdier, der er afgørende for at finde et fælles ståsted, mål og strategi.
CC Consilium varetager også individuelle coachingforløb med ledere og medarbejdere i forbindelse med stress, personlige kriser, omstruktureringer eller afskedigelser.